Lobbyisme: Magt, adgang og indflydelse i dansk politik.
- Tid
- 19:00 - 21:00
- Pris
-
Standard: 50 DKK
- Sted
-
Grenaa Bibliotek
N P Josiassens Vej 17,
8500 Grenaa
Bibliotek
Grenaa BibliotekLobbyisme er lidt af et fyord. Det lugter af lokumsaftaler mellem mørke kræfter, når lobbyismens lyssky lejesvende bag lukkede døre påvirker politiske beslutningstagere for egen vindings skyld og på samfundets bekostning.
Men lobbyister bidrager også med viden til landets lovgivere, forbinder beslutningstagere med befolkningen og sikrer gode relationer borgerne imellem. Lobbyisme er en vigtig del af et liberalt demokrati, fordi den kort sagt bidrager til at binde samfund og politiske beslutningstagere sammen.
Lobbyismen kan dog blive politisk problematisk, hvis den systematisk favoriserer nogle interesser frem for andre, eller hvis den finder sted uden mulighed for politisk kontrol, dvs. i det skjulte.
Foredraget kortlægger lobbyismens veje i Danmark og viser hvem, de vigtigste danske lobbyister er. Foredraget viser også, at der er en skæv adgang til beslutningstagerne, og at meget af den tidlige beslutningsforberedelse foregår i det skjulte.
Peter Munk Christiansen er professor emeritus i Statskundskab på Aarhus Universitet. Han har gennem mange år beskæftiget sig med lobbyister, interesseorganisationernes politiske rolle og politiske og administrative beslutningsprocesser.
Foredraget arrangeres i samarbejde med Norddjurs Folkeuniversitet